Afholdelse af stævner

Udover at det er sjovt og lærerigt både at afholde og at starte til stævner, så udgør det i Sabro Rideklub også en betydelig del af klubbens økonomi.
I SABR holder vi årligt ca. fire meget velbesøgte flerdages stævner samt tre endags-stævner fordelt over året.
Vores stævner er meget populære, og for at vi kan bibeholde de gode stævner, kræver det en stor indsats fra mange hjælpere.

Vi løfter i flok - Stævneafholdelse kræver at vi som klub løfter i flok, og derfor er det på bestyrelsesmøde den 10. maj 2021 besluttet at der fremadrettet stilles krav om at man hjælper til stævner hvis man ønsker at starte på hjemmebane i klubben.

Dine forpligtelser som startende 

Er du elevrytter, opstalder eller ETB-rytter som starter stævne i klubben, skal du

- som minimum, hjælpe 2 timer pr. dag der startes i løbet af et stævne. Det kan være på stævnepladsen eller i cafeteria Tutten. Du bestemmer selv hvordan du fordeler dine hjælpertimer hen over stævneweekenden. Dvs. stiller du til start to dage, og dermed skal hjælpe minimum 4 timer i løbet af stævnet, er det valgfrit om du f.eks. hjælper 1 time den ene dag og 3 timer den anden, eller om du hjælper alle 4 timer den samme dag.

- som startende under 13 år, "uddelegere" opgaven til en forælder eller anden voksen.

ETB ryttere med fast ETB, eller ETB ryttere der benytter engangs etb mere end 2 gange i måneden op til et stævne er underlagt hjælperkrav til stævet. Måneden op til betyder, at hvis stævnet afholdes d. 20 juni, så er det for perioden 20 maj - 20 juni. Derudover opfrodre stævneudvalget naturligvis til, at man melder sig som hjælper, hvis man har mulighed for det, uden at være pålagt krav.

Opfylder den startende ikke kravet om hjælp, er man ikke startberettiget til stævnet i klubben, og man bliver fjernet fra startlisten uden at få sit indskud retur. 

Opgaverne kan løses af de fleste (også ikke heste- eller stævnekyndige) efter kort introduktion.
Herunder er opgaverne beskrevet på hjælperlisten til hvert stævne.

Praktisk information

Du melder dig som på hjælperlisten via opslag i Facebook-gruppen for Sabro Rideklub senest 2 dage før stævnet første dag. Hvis du ikke har facebook, så send en mail til stavneudvalg@sabrorideklub.dk, så sender vi dig et link til hjælperlisten på mail. 

Dækker en anden dine hjælper timer, skal det fremgå tydeligt ved tilmelding til hjælperlisten, det kan gøres ved at skrive navnet på rytteren i parantes efter navnet på den hjælperen. 

Alle hjælpere kan hente fri saftevand og kaffe / te i sekretariatet under ens hjælpertjans og alle der hjælper minimum 4 timer i løbet af én stævnedag bliver skrevet på en liste i cafeteria Tutten vedrørende hjælpermad.

Vores sponsorer

9