Klub- og sikkerhedsregler

Sikkerhedsregler i SABR

Forsikring

  • SABR har ingen kollektiv ulykkesforsikring.
  • Vi tilråder alle, der opholder sig på klubbens område at have en privat ulykkesforsikring. 

Vaccination 

  • Vi tilråder alle, der opholder sig på klubbens område at være stivkrampevaccineret.

Ophold i SABR

  • Al ophold på Sabro Rideklubs område sker på eget ansvar.
  • Gå stille og vær rolig, hvor der er heste i nærheden fx stalde/hal/baner.
  • Ridefodtøj skal være med glat/let rillet sål og hæl. Evt. snører og lynlåse skal være sikkerhedsmæssig forsvarligt.
  • Ophold på banen i ridehallen er kun for ryttere og undervisere, der arbejder med hesten. Øvrige personer i hallen opholder sig i ro ved tilskuerpladserne.

Ridning

  • Ryttere på SABRs område SKAL ride med godkendt ridehjelm, OGSÅ ryttere over 18 år. Hjelme kan lånes af klubben.
  • Rid altid venstre mod venstre.
  • Ingen overdreven brug af hjælpemidler f.eks. pisk på klubbens område.
  • Ingen ryttere til hest i staldområderne.
  • Det er ikke tilladt at bruge telefon, når du rider. Ridning kræver hele din opmærksomhed. 
  • Rider du evt. med musik i ørerne, må du kun have lyd i det ene øre, så du kan orientere dig i forhold til hvad der sker omkring dig.

Springning 

  • Alle ryttere under 18 år skal bære springvest, voksne anbefales det. Springveste kan lånes af klubben.
  • Børn må kun springe, hvis der er en voksen til stede.
  • Springning og løsspringning kun i de afsatte tidsrum, medmindre det ikke generer nogen.

Longering 

  • Det er kun tilladt at longere én hest på én ridebane eller i ridehallen, hvis alle andre ryttere, der er til stede, er indforståede med det. Hvis der bliver undervist, sprunget eller hvis der er flere end 3 ryttere i ridehallen, må der ikke longeres.

Løse heste

  • Evt. løse heste i ridehal og på udendørs baner – kun under opsyn og kun hvis de ikke bruges af andre.
  • Ingen løse heste på græsspringbanen.

Ordensregler i SABR

  • Ingen glasflasker i stalde eller på ridebaner.
  • Hunde må medtages, hvis de føres i snor og ikke er til gene for hverken heste eller mennesker
  • Evt. rygning foregår udendørs og ikke i nærheden af strå
  • Ryd op efter dig selv og din hest (spring, rideudstyr, hestepærer mv.)
  • Staldgangen må ikke bruges til opbevaring af redskaber, striglekasser m.m
  • Staldgangen skal fejes umiddelbart efter udmugning og strigling
  • Efter strigling mv. udendørs fjernes evt. hestepærer og der fejes/rives
  • Redskaber og udstyr hænges/sættes på plads umiddelbart efter brug
  • Vandspiltove rengøres altid umiddelbart efter brug. Sand, mudder, hår og lign. skal på møddingen - ikke i rist/afløb

Opsamling af gødning

  • Rytteren af pony/hest eller dennes hjælper er ansvarlig for opsamling af hestelort på baner og fællesarealer både inde og ude, så hurtigt som muligt efter at hesten har skidt.

 


 

Regler i staldene og ved håndtering af hesten fra jorden

  • Ingen ryttere til hest i staldområderne
  • Før altid en hest i trense eller træktov
  • Efterlad aldrig heste på opbindings-/striglepladser uden opsyn
  • Ingen løse heste på græsspringbanen
  • Du skal have taget ryttermærke 1 eller have viden svarende dertil for at opholde dig alene i stalden
  • Du skal have taget ryttermærke 3 eller have færdigheder og viden svarende dertil for at lukke eller hente hesten på folden
  • Elevheste må kun tages ind fra fold, hvis der er aftale herom.
  • Stå ikke i den smalle gang ved døren ind til ridehallen, når der trækkes heste ud og ind.

Rytterstuen

  • Rytterstuen er for klubbens medlemmer og forældre og kan frit bruges i dagtimerne. Hvis medlemmer ønsker at overnatte i rytterstuen koordineres dette med klubbens formand. 
  • Den skal forlades ryddelig og ren, udluftet, uden affald, støvsuget og med lukkede radiatorer.
  • Det er ikke tilladt at ryge, indtage alkohol og/eller euforiserende stoffer.
  • Fredag og lørdag skal der, af hensyn til husets beboere, være ro senest kl. 24.00.
  • Alle øvrige dage skal der, af hensyn til husets beboere, være ro senest kl. 22.00.
  • Klubbens medlemmer må overnatte i rytterstuen, hvis de forinden har fået tilladelse af formanden til det. Af hensyn til brandmyndighederne skal alle navne på overnattende oplyses til formanden.
  • Efter hver overnatning skal der senest kl. 12.00 være ryddeligt og rent, luftet ud, tømt affaldsposer og støvsuget.

Trafikregler

Husk: Når du rider på vejen, bliver du i lovens øjne betragtet som en bil.

  • Ridning forbudt på cykel- og gangstier, det gælder fx også stisystemet i Sabro
  • Rid i højre side af vejen eller på ridestier
  • Rid én og én og hold godt ind til siden når en bil passerer. Få gerne øjenkontakt med chaufføren
  • Rid kun over vejen når alle kan komme over i samlet flok
  • Skridt roligt forbi fodgængere og cyklister
  • Vis hensyn og vær rolig og smilende, ikke alle er som dig vilde med heste
  • Mobiltelefonen bliver i lommen. Det kræver din fulde opmærksomhed at ride på vejen.

Vores sponsorer

10