Retningslinjer for brug af klubbens faciliteter


Nedenfor ses retningslinjer for brug af klubbens faciliteter. Retningslinjerne er gældende for alle opstaldere, partryttere samt ryttere, der kommer udfra, som benytter klubbens faciliteter. 

BETALING:
Gældende betaling skal altid være foretaget inden brug og skal kunne fremvises på efterspørgsel. 

BRUG AF BANER:
Ridehallen og udendørsbanerne er åbne alle ugens dage fra 7 til 23 – dog bruges hallen eller en af banerne til elevundervisning hver eftermiddag i hverdagene samt lørdag formiddag.

Elevundervisningen har førsteret på brug af den bane, de ønsker, de andre baner kan frit benyttes. En oversigt med tider for elevundervisning findes på hjemmesiden. Hal- og undervisningsoversigten fortæller også, hvornår der er springtider, ringridning og løsspringning. I tidsrum afsat til fx springtid, har springrytterne førsteret i hallen.

Lyset i hallen har sensorer, der slukker af sig selv. Lyset tændes ved indgangen til hallen. Lyset på den udendørs A-bane tændes i privatstalden til venstre for porten ved møddingen. Lyset til den udendørs B-bane tændes ved porten ved boks 1. Husk at slukke det igen efter brug!

Den udendørs springbane må kun bruges i sommerhalvåret, når den er fast og tør. Udendørs springsæsonen er når springene er ude. Retningslinjer for brug af springbanen findes her

Der skal altid fjernes hestepærer, efter du har redet på fiberbanerne, så holder bunden længere. Hestepærer mm. skal også altid fjernes fra gårdsplads og gangarealer.

Longering: Det er kun tilladt at longere én hest på én ridebane eller i ridehallen, hvis alle andre ryttere, der er til stede, er indforståede med det. Hvis der bliver undervist, sprunget eller hvis der er flere end 3 ryttere i ridehallen, må der ikke longeres.

UNDERVISNING

Hvis man som opstalder ønsker at modtage undervisning er der flere muligheder i klubben. 

Holdundervisning: Som opstalder i klubben er det muligt at ride på elevhold med privathest. For plads på elevhold kontaktes undervisning@sabrorideklub.dk. 

Privatundervisning: Klubben har en række faste undervisere tilknyttet, og det er desuden tilladt at medbrigne egen underviser. Opstalder koordinerer selv undervisning med den pågældende underviser. 
Hvis opstalder modtager privatundervisning samtidig med at der er elevhold, har elevhold førsteret til at vælge bane.
Hallen og banerne vil, selvom du får privatundervisning, stadig være åben for andre ryttere og undervisere.
Husk at tage hensyn til de andre ryttere og eventuelle undervisere.

 

​STRIGLING OG OPSADLING FOR BRUGERE UDEFRA. 

Udendørs opsadlingsbomme kan benyttes. I dårligt vejr kan begge stalde også benyttes – dog under hensyntagen til opstaldere og elevhestene. Brug opbindingspladserne ud for boks 1-7, hvis du står i boksstalden. Vandspiltov og vandslange udenfor må kun bruges af opstaldere.

Husk at rydde op efter dig selv og din hest, så fej staldgangen efter dig og fjern hestepærer.

 

Vores sponsorer

10